Vedtægter for Medborgercafeen PDF Udskriv Email
Skrevet af Bo Jørgensen   
Torsdag, 27. maj 2010 15:42

Navn og Hjemsted.
§ 1.

Foreningens navn er ”Medborgercafeen”, Stiftet d, 25.maj 2010. Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune.

Formål
§ 2.

Foreningen har til formål at udbrede selvhjælp og kontakt til at styrke det sociale og kulturelte samvær blandt enlige og socialt udsætte i Svendborg.
§ 3.
Foreningen er partipolitisk neutral og uafhængig af religiøse interesser.

Betingelser for medlemskab.
§ 4.

Som medlem optages enkeltpersoner og foreninger, som har lyst og vilje til at støtte foreningens formål.
§ 5.
Ved indmeldelse i foreningen, udleveres der et eksemplar af lovene.
Sker der ændringer i lovene eller vedtægterne, skal ordlyden af disse hurtigst muligt meddeles samtlige medlemmer.
§ 6.
Svigter en frivillige hjælper sit ansvar, vil dette medføre udelukkelse for medansvar og beslutning.

Hæftelse.
§ 7.

Intet medlem hæfter personligt for foreningens forpligtigelser, men hæfter alene med foreningens formue.

Generalforsamlingen
§ 8.

Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpel stemmeflertal, hvor andet ikke fremgår af disse love.

Hvert medlem har (kun) en stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent, der afgør, om generalforsamlingen er lovlig og afgør alle spørgsmål vedrørende sagerne behandlingsmåde, stemmeafgivelse m.v.

Der udarbejdes referat af generalforsamlingen som underskrivers af dirigenten og formanden.

Ordinær generalforsamling
§ 9.

Ordinær generalforsamlingen afholdes hvert år i maj måned.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter.:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Aflæggelse af årsregnskab.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Valg af Formand/kasserer
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 1 revisor.
8. Valg af 1 revisorsuppleant
9. Indkomne forslag.
10. Eventuelt.

Forslag fra medlemmerne skal være fremsat skriftlig til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling
§ 10.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen eller mindst halvdelen af medlemmerne fremsætter begæring herom med angivelse af de emner, der ønskes behandlet. Indkaldelse hertil skal ske hurtigst muligt og med et varsel på mindst 14 dage.

Bestyrelsen
§ 11.

Bestyrelsen består af mindst 3 og maks. 7 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling.
På lige årstal vælges Formand og 1 bestyrelsesmedlem.
På ulige årstal vælges Næstformand, Kasserer og 1 bestyrelsesmedlem.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år af gangen
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 12.
Bestyrelsen vælger af sin midte en sekretær, der fører protokol over det besluttede.
Bestyrelsen beslutter ved simpelt flertal.
§ 13.
Bestyrelsen har den styrende myndighed i alle foreningens anliggender.
Formanden eller i hans forfald, kassereren kan indkalde til bestyrelsesmøde.

Tegningsregler
§ 14.

Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening eller af 3 bestyrelsesmedlemmer.
Foreningens formue skal anbringes på en bankkonto.

Regnskabet
§ 15.

Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.

Revision
§ 16.

Revisionen af foreningens regnskaber foretages af den generalforsamlingsvalgte revisorer, der vælges for 2 år ad gangen. 1 revisorsuppleant vælges for 1 år af gangen.

Opløsning af foreningen
§ 17.

Opløsning af foreningen kræver 2/3 flertal af de fremmødte.
Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler efter generalforsamlingens bestemmelse tilfalde en alment sociale velgørende forening, som har hjemsted her i kommunen.

Vedtægtsændringer.
§ 18.

Ændringer af nærværende vedtægter kan ske, såfremt 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for forslaget.

 

Således vedtaget på den generalforsamling den: 29/06-2010

Senest opdateret: Fredag, 04. februar 2011 15:27